La’ mig høre noget dejligt!

”Når jeg går til et kristent møde, gider jeg ikke høre om mine synder. Jeg vil ikke høre om en hel masse, jeg bør forandre i mit liv! Gud skal fx ikke blandes ind i mine pengesager og mit sexliv! Jeg kommer for at blive glad og opløftet. Jeg kommer for at blive bekræftet i, hvor kærlig og overbærende Gud er. Jeg gider ikke høre om synd og kors og død!
Men jeg kan godt li’ den glade lovsang og at opleve mirakuløse helbredelser.”

Tro mig! Der er kristne, der tænker i den retning. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker, men nogen får tilsyneladende de nødvendige følelseskick ved at cirkulere mellem forskellige menigheder, som har besøg af ”helbredelsesprædikanter”, for hvem evangeliet om synd og tilgivelse for mig at se synes at glide lidt i baggrunden.
Derfor er der heller ikke brug for læsning og fordybelse i Det Nye Testamente.
For ”det siger så meget, jeg ikke bryder mig om”. Så for ”at holde den gående” løber de fra den ene følelsesoplevelse til den anden uden egentlig at bekymre sig så meget om læsning og fordybelse i kristendommens grundbog Det Nye Testamente!

Der står ingen steder, at den, der føler at være frelst, er frelst, men at den, som tror på Jesus, skal blive frelst.
Et følelsesbrus af glæde er dejligt og opløftende. Men Gud ske lov og tak, at vi ikke skal bygge på vore skiftende og flyvske følelser.
Ja, der står faktisk næsten det modsatte i 1. Jobs. 3, at du kan få fred i dit liv, selv om dine følelser (dit hjerte) fordømmer dig.
Der står også hvordan. Ikke gennem ord og lovsang, men gennem at elske dit medmenneske i gerning og ægthed. Det kræver lidt mere af os end lovsang, men gi’r os iflg. Johannes ”en frimodighed over for Gud”, så vi får lettere ved at bede og tro på bønhørelse.
Eller sagt en smule mere klart: Når du praktiserer din tro på Jesus, har du det godt! Det er i al fald sådan, jeg må fortolke skriftstedet.
Læs selv på det!